Københavns Museum 1

Københavns Museum set fra krydset Stormgade og Vester Voldgade. Foto Adam Mørk

Københavns Museum fortæller hovedstadens historie fra de første spor af mennesker for 14.000 år siden og frem til nutiden. I den første af to episoder fortæller formidlingsleder Vivi Lena Andersen om det fund af et rensdyr, der viser det første spor vi har af stenalderens mennesker.

I 1400-tallet ønskede kongen, Erik af Pommern, at opkræve Øresundstold, så han fik en indtægt fra skibsfragten gennem Øresund. Forbundet af Hansestæder i Tyskland var utilfredse, og sejlede gamle skibe op, som de sænkede i Københavns havn for at spærre den danske flåde inde. Tidsmæssigt passer det med alderen på tre skuder, som er fundet i forbindelse med anlæggelsen af Operaen, og et af vragene af kan ses fra sommeren 2022.

I 1660, hvor kongen blev enevældig, skete der ikke mindre en revolution i, hvordan man kunne bevæge sig opad i samfundet. Ens plads var ikke længere bundet til den placering, som man var født ind i. Det var så vigtigt at få en højere rang, at man taler om at folk har fået rangsyge. Man skulle ikke blot have en rang, man skulle os vise den, og Vivi Lena Andersen fortæller, hvordan man kunne vise sig frem.

Et af de steder man kunne markere sig var med fine sko. Det er et område, som museet kan fortælle meget om, for der er fundet tusindvis af sko i de arkæologiske udgravninger. Ser man i et mikroskop kan man se, at mange har haft røde hæle – både herre-, dame- og barnesko – og forklaringen på det finder man hos den franske konge.

Hør også den anden episode fra Københavns Museum.

Læs mere på Københavns Museums hjemmeside om åbningstider og aktuelle udstillinger.

Københavns Museum
Stormgade 18
1555 København V

Københavns Museum har to podcasts:

København i 1000 år
Københavnerhistorier