Fortiden kan pludselig blive aktuel, som det skete med Københavns Museums udstillingsrum om epidemier, da Coronaen holdt sit indtog i Danmark i 2020. København blev ramt af pest i 1711, og også dengang brugte man midler som karantæne og isolation for at forebygge smitte. Skulle man bevise, at man ikke var smittet, så kunne/måtte man vise sit sundhedspas. Det fortæller formidlingsleder Vivi Lena Andersen om i den anden af to podcast-episoder fra Københavns Museum. En anden alvorlig sygdom var koleraen, der ramte København i 1853. Det gav anledning til, at der blev etableret en mere sikker vandforsyning. En forbedret kloakering måtte vente i mange år, for der var nogle vigtige økonomiske interesser, der talte imod at bruge kloakker, for latrinen var ikke affald, men noget man brugte.
En anden form for katastrofe, der ramte byen, var de store brande i 1728 og 1795 samt Englændernes terrorbombardement i 1807. Store dele af byen brændte, og man måtte bygge nyt. Man blev klar over, at en brand havde for let ved at brede sig, og holdt derfor områder fri for bebyggelse. På den måde er byen, som vi ser i dag, præget af begivenheder for 300 år siden: Der er mange 1700-talshuse, og en plads som Højbro Plads er et af brandbælterne.
Byen bliver moderne
København har i det meste af sin historie været begrænset af volde og grave, der fungerede som forsvarsværk omkring byen, men som hindrede byens vækst. Den militære udvikling af kanoner, som man oplevede det i 1807, gjorde voldene forældede. Blandt andet derfor opgav man i 1850’erne voldene, og de nye brokvarterer Vesterbro, Nørrebro og Østerbro groede frem. København blev en moderne by.
I 1940’erne var store dele af byen præget af dårligt vedligeholdte huse, hvor mange mennesker levede trangt og usundt. Løsningen blev nogle nybyggerier, hvor man planlagde det gode liv. De nye huse blev ikke nødvendigvis til gavn for de oprindelige beboere, og mange måtte flytte væk fra det centrale København. Men der blev bygget både i det gamle København og i udkanten af byen som fx i Tingbjerg.
Det planlagte liv blev en senere generation træt af, og i 1960’erne opstod der en modbevægelse, der bl.a. førte til oprettelsen af Christiania i 1971. Det kan man se i en film på museet, hvor man kan høre om de aktivister, der også har præget byens udvikling.
Hør også den første episode fra Københavns Museum.
Københavns Museum har to podcasts:
København i 1000 år
Københavnerhistorier
Læs mere på Københavns Museums hjemmeside om åbningstider og aktuelle udstillinger.
Københavns Museum
Stormgade 18
1555 København V
